Sværhedsgrad
Viderekommen
Tid til Complete
en weekend
Udskriv
Share
Materialer:
- 25 cm bomuldstwill eller denim, her i græsgrønt - til taskens forside og bagside (stof 1)
- 25 cm bomuld, her i prikket i orange/hvid - til fór og til strimler til lynlåsenderne (stof 2)
- Rest af fleece, orange - til applikation (stof 3)
- Rest af fleece, hvidt - til applikation (stof 4)
- Mellemfór f.eks. Vilene H630
- Aftrækkelig broderistabilisator
- 24 cm lynlås i metermål, her i lysegrøn
- Lynlåsglider
- Broderitråd i rayon, vægt 40, i sort og kontrastfarver - her i blå, lyserød og neongrøn
- Undertråd, vægt 60, i sort og hvid
- Farvekoordineret sytråd
- Vævet bånd eller anden pynt til lynlåsglideren
Syredskaber:
- Saks
- Hjulskærer
- Nåle eller klips
- Tekstilmærkepen
Anvendte syfødder:
Embroidery File "Rævetaske"
Syning
Forsiden:
Sæt stabilisatoren, mellemfóret og yderstoffet (stof 1) i broderirammen. Hvis du ønsker at arbejde økonomisk, kan du blot sætte stabilisatoren i broderirammen og placere mellemfóret og stoffet på det. Brug maskinens hæftefunktion til at fastgøre lagene på Stabilisatoren.
I første trin broderes taskens omrids. Trådens farve er ikke vigtig.
I andet trin broderes fuglens krop. Her er det bedst at bruge hvid undertråd og den ønskede farve på oversiden.
Herefter trådes maskinen med sort tråd både til over- og undertråd. Maskinen vil sy omridset af den første Applikation.
Placér et stykke orange fleece over omridset, og lad maskinen sy det i næste trin.
Klip kanterne af til 1-2 mm sømmerum.
I næste trin vil maskinen sy det næste omrids af applikationen af rævens mave. Fortsæt på samme måde, som beskrevet ovenfor, for at afslutte taskens forside.
Sammensyning af tasken:
Indstil din maskine til syning. Der sys med 1 cm sømmerum.
Klip forsiden og bagsiden af tasken ud ved at bruge det broderede omrids som rettesnor. Brug et af stykkerne som skabelon til udklipning af to stykker fór af stof 2. Herudover skal du klippe to strimler, der er 7 cm lange og i samme bredde som lynlåsen af stof 2. Disse bliver til lynlåsens ender.
Lynlåsender:
Stryg hver korte side af strimlen på stoffets vrangside, og stryg derefter strimlen, så den er foldet på midten. Sæt lynlåsglideren i lynlåsen, og sæt lynlåsen ind i den foldede strimmel. Sy tæt ved kanten, og gentag på den anden side.
Afmærk 1 cm på hver side, øverst på taskens for- og bagside. Placér lynlåsen med forsiden nedad og centreret på taskens forside. Sæt den fast med nåle.
Placér nu fóret med retsiden nedad oven på den, og fastsæt med nåle
Sy lynlåsen med lynlåsfoden, og lad 1 cm på hver side være fri. Klip langs kurven gennem alle lagene. Bøj fóret over, og stryg omhyggeligt. Hvis du ønsker det, kan du stikke overkanten fra retsiden.
Hvis du gør det, skal du stadig lade 1 cm på hver side være fri.
Gentag på taskens bagside.
Placér lynlåsen med forsiden nedad, og sæt den fast med nåle.
Placér fórstykket med retsiden nedad, og sæt alt fast med nåle.
Sy lynlåsen som allerede beskrevet. Din taske skulle nu se sådan ud:
Læg nu tasken således, at yderstykkerne og fórstykkerne ligger med retsiderne mod hinanden. Åbn lynlåsen halvt, og sy fra punkt 1 til 2, 3-4, 4-5 osv. Glem ikke åbningen til vending i bunden af fóret!
Tilpas alle hjørnerne. Dette gøres ved at placere sidesømmen på bundsømmen, som vist på billedet.
Vend tasken med retsiden udad, og skub alle hjørnerne ud. Luk åbningen til vending med en syning, og put fóret ind i tasken.
Dekorér lynlåsglideren, hvis du ønsker det. Færdig!
Du kan naturligvis lave tasken og applikationerne af alle mulige forskellige stoffer. Her er nogle eksempler med korklæder og trykt bomuld, {sp} kraftigt struktureret bomuld og trykt bomuld, eller møbelstof i kombination med fleece.